23948sdkhjf

Stigende efterspørgsel på bagels

Øget efterspørgsel fra forbrugerne på sunde fuldkornsprodukter og bagels får Hatting til at lancere sundere produkter.
Bagelmarkedet herhjemme er vokset støt de senere år, og Hatting oplever i dag stor efterspørgsel på sine bagels.

Så stor, at brødproducenten nu lancerer en fuldkornsbagel samt relancerer bagels med kanel/rosin i en ny udgave med ekstra fibre.

- Vi har fået utrolig mange henvendelser fra forbrugere, som ønskede vores bagels med kanel/rosin tilbage på hylderne. Det ønske har vi opfyldt, fortæller Anja Hansen, senior produktchef hos Hatting og tilføjer:

- Ved at øge indholdet af fibre imødekommer vi samtidig et stigende ønske om fiberrige produkter.

Fuldkorn er kommet for blive
Samtidig introduceres en fuldkornsbagel.

- Fokus på sundhed og fuldkorn er kommet for at blive, og det er vigtigt for os som brødproducent at tilbyde vores kunder produkter, som opfylder tidens behov. Derfor har vi også været meget omhyggelige med at udvikle et produkt, som lever op til kravene fra både Nøglehuls- og Fuldkornsmærkningen. Og det gør de nye fuldkornsbagels, fortæller Anja Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094