23948sdkhjf

Irma bliver landsdækkende

Irma køber 80 procent af virksomheden Torvet.dk, der er et af de førende supermarkeder på nettet. Målet er at 4-doble omsætningen over de kommende 5 år.
Fra klokken 10.10 den 10.10. 2010 kan Irmas sortiment bestilles på nettet og leveres til døren over hele Danmark. Navnet på den nye forretning bliver Irmatorvet.dk.

Priserne bliver nøjagtig de samme som i de fysiske butikker – inklusive tilbudsvarerne fra Irmas tilbudsavis. For ordrer over 1500 kr. vil leveringen være gratis. For køb under 1500 kr. vil leveringsgebyret blive 49 kr.

Ønske fra kernekunder
Irmas adm. direktør Alfred Josefsen siger om aftalen med Torvet.dk:

- For os er der tre store fordele ved dette:

1. Med et slag bliver vi landsdækkende. Udfordringen for Irma har været, at vi uden for København har grupper af kunder, der ønsker at handle hos os, men der er ikke altid nok til, at vi kan drive en fysisk butik rentabelt. Dem kan vi nu betjene.
2. Vi får et system, som vi ved virker. Torvet.dk, der udspringer af distribution af frisk fisk, nemlig Skagenfood, kan meget effektivt distribuere over hele landet, hvor kunderne en gang om ugen får leveret alle former for dagligvarer – inklusive køle- og frostvarer – lige til døren.
3. Vi imødekommer et stort ønske fra mange af vores kernekunder, de moderne forbrugere i Storkøbenhavn, om levering af varer direkte på deres adresse.

Markant mere konkurrencedygtige
Torvet.dk er grundlagt af ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen. De vil fortsat eje 20 procent af virksomheden, og Peter Bagge-Nielsen vil fortsætte i spidsen for Irmatorvet.dk som direktør.

- Vi har ønsket at indgå et samarbejde med Irma, fordi det er meget stærkt brand, som kunder over hele Danmark kender og værdsætter. Samtidig betyder samarbejdet, at vi får lavere indkøbspriser og dermed bliver vi markant mere konkurrencedygtige. Derfor tror vi, at dette vil betyde en markant vækst. Målet er at 4-doble omsætningen over de kommende 5 år, siger Peter Bagge-Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068