Brdr. Hartmann skal i retten
Emballageproducenten Brdr. Hartmann A/S og Tønder Fjernvarmeselskab må nu i retten om en disput om betaling af varme fra Brdr. Hartmanns Kraftvarmeværk.
Tønder Fjernvarmeselskab vil ikke betale den pris, som Brdr. Hartmann varslede 1. marts 2010.
- Prisen er for høj, lød det fra fjernvarmeselskabet og har efterfølgende ønsket at se beregningerne på Hartmanns pris. Det har ikke været muligt, og derfor har man bragt sagen til Energitilsynet, der endnu ikke er kommet med en afgørelse.
Vil have differencen
Tønder Fjernvarme har således siden 1. marts 2010 ikke betalt den pris, som Brdr. Hartmanns forlanger for varmen nu, men den pris man forlangte før.
Derfor har Hartmanns udtaget en stævning mod Tønder Fjernvarmeselskab, da man ønsker at få differencen udbetalt.