SP Group vil udvide i udlandet
Den økonomiske krise er blevet en øjenåbner for virksomheden SP Group. Firmaet vil udvide – men ikke i Danmark.
Virksomheden kom derfor ud med et underskud 12,4 mio. kr. i 2009, skriver Horsens Folkeblad.
Adm. direktør Frank Gad og den øvrige ledelse kom derfor på noget af en opgave. Organisationen skulle slankes, og man endte med at fyre over 200 medarbejdere i virksomhedens datterselskaber.
Ny fabrik i Brasilien
Men mange af tiltagene har virket.
For i første halvår af 2010 er omsætningen steget med 24,3 pct., og SP Group regner med et overskud på godt 20 mio. kr. i 2010, hvilket er på samme niveau som i de gode år i 2006 og 2007.
SP Group har også planer om at udvide, men det bliver ikke i Danmark.
Til efteråret indvier man en ny fabrik i Brasilien, og der er også udvidelser i gang i Polen og Kina, hvilket betyder flere medarbejdere, skriver Horsens Folkeblad.