23948sdkhjf

Rawbite-stiftere scorede over 100 millioner på salget

Nye regnskaber viser, hvad Bahlsen-handel cirka var værd
Da de tre stiftere af Gentofte-virksomheden Rawbite, der producerer økologiske frugt- og nøddebarer, i december solgte størstedelen af firmaet, indbragte det dem hver 35 millioner kroner.

Det skriver Finans.dk med henvisning til de seneste regnskaber fra Morten Fullertons, Nikolaj Lehmanns og Rolf Nolsøe Baus personlige holdingselskaber.

De ialt 105 millioner kroner er et foreløbigt tal, for ifølge regnskaberne pågår der stadig forhandlinger om den endelige salgssum, skriver mediet. Køberen er den tyske kagegigant Bahlsen Group, men de tre stiftere står stadig i spidsen for Rawbite og ejer også en mindre del af virksomheden.

Rawbite har siden etableringen i 2008 oplevet massiv vækst og satte igen i 2016 rekord: Regnskabet for sidste år viste et overskud før skat på 9,97 millioner kroner.

De tre stiftere lagde i sin tid ud med at blande dadler og nødder hjemme i et køkken, og da de mente at have ramt den rigtige opskrift, fik de fremstillet 200.000 barer på en fabrik i Tjekkiet. Siden da er det gået stærkt, og Rawbite får nu produceret hos chokoladevirksomheden Summerbird på Fyn, hvorfra produkterne sendes ud til over 30 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095