23948sdkhjf

Fra køkkenleder til tapasproducent

Tidligere plejehjemsansat sprang ud som selvstændig
I Mejrup ved Holstebro er 47-årige Lene Østermark Larsen godt i gang med at skabe en solid succes som selvstændig med firmaet Nordisk Tapas.

Hun har levet af at producere tapas i et års tid, efter at hun hele sit tidligere arbejdsliv var tilknyttet køkkenet på Plejehjemmet Birkehøj, de sidste mange år som leder af køkkenet. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Efter gennem årene adskillige gange at have truet med at lukke plejehjemskøkkenet, gjorde kommunen sidste år alvor af det, og så sprang Lene Østermark Larsen ud som selvstændig på fuld tid.

Inden da havde hun i fire-fem år lavet mad til fester i sin fritid, men hun manglede køkkenfaciliteter og måtte derfor låne 650.000 kroner i banken til at bygge et nyt køkken for, skriver dagbladet.

Siden da har Nordisk Tapas klaret sig langt bedre end forventet - så godt, at Lene Østermark Larsen er begyndt at overveje, om hun skal udvide firmaet med flere ansatte for at imødekomme efterspørgslen.

- Lav en klassiker
- Jeg har rigtig travlt. Udfordringen er lørdag, der må jeg sige nej til en del. Det ville være fedt, hvis folk festede lidt mere spredt over ugen, siger Lene Østermark Larsen til Food Supply.

Da hun begyndte for et års tid siden, lavede hun mest varme menuer, men nu vurderer hun, at der er tale om cirka 75 procent tapas og 25 procent varme menuer.

- Det er mine egne ideer og opskrifter. Især sushi uden rå fisk og uden tang er populært blandt kunderne. Jeg prøver at finde de allerbedste specialiteter og sætter sammen med to-tre andre råvarer, og så har jeg en tapas.

- Det er vanvittigt enkelt, men alligevel ikke så enkelt at lave en tapas, der bliver en klassiker. Mine hjælpere i Nordisk Tapas får en bunden opgave på dag 1: “Lav en ny tapas, der bliver en klassiker”, forklarer hun om baggrunden for succesen.

Og det er ikke kun de lokale, der har hør om Nordisk Tapas. Ifølge Lene Østermark Larsen har virksomheden solgt mad til blandt andet et sølvbryllup i Aalborg, et bryllup i Ebeltoft og fester i Horsens, Aarhus, Silkeborg, Ringkøbing og Hobro.

- Vi kommer langt omkring - det er vildt, at folk har hørt om vores tapas så langt væk, konstaterer hun..






Lene Østermark Larsen føler nu, at hun står ved en skillevej, hvor hun skal vælge, om hun skal udvide firmaet med flere ansatte for at imødekomme efterspørgslen. Men hun vil egentlig helst have sin egen hånd på alt, hvad der forlader huset, og hun vil helst drive sit firma alene med hjælp fra manden og få hjælpere.




Byggede nyt køkken

I 2012 var hun nemlig i sin fritid begyndt at lave mad til fester og havde fået sit eget CVR-nummer. I løbet af de fem år havde hun på den måde fået bygget en kundekreds op, så da beslutningen om, at køkkenet skulle lukke, blev truffet, bakkede hendes mand, Frank Østermark Larsen, hende op i beslutningen om at vinke farvel til lønsedlen og blive selvstændig.

Parret gik i banken, og der blev danset sejrsdans, da bankrådgiveren gav grønt lys til at låne penge for at bygge nyt køkken til 650.000 kroner på Elkjærvej i Mejrup. Her har Nordisk Tapas og Buffet, som Lenes cateringfirma hedder, lejet sig ind i nogle af de lokaler, hvor hendes lillebror tidligere drev virksomhed.

Køkkenet blev bygget og indrettet i løbet af august sidste år, og den 1. september sagde Lene jobbet op - et halvt år inden det lukkede.


Ældre som prøveklude

I de fem år, Lene drev sit cateringfirma som en hobby, eksperimenterede hun også med små tapasretter i køkkenet på plejehjemmet.

- Plejehjemsbeboerne var prøveklude, konstaterer Lene.

Med et stor smil på læberne fortæller hun om dengang, hun havde hun pyntet en af de små retter med en lille klat peberrod, og en af beboerne konstaterede, at: "Der ligger altså en albyl på hver af dem."

Nu er det ikke længere beboerne, men de håndværkere, der holder til i lokalerne på Elkjærvej 70, der prøvesmager Lenes retter.

- For jeg er fredløs fra morgen til aften, hvor jeg hele tiden går og spekulerer på, hvad jeg nu skal finde på, lyder det fra køkkenlederen, der derfor sender sms ud til de andre i huset om, at nu står der en dessert i køleskabet, som hun gerne vil have feedback på.

- Og jeg er helt ok med at høre sandheden, tilføjer hun.


Nej tak til rå fisk

Nå Lene går i køkkenet for at kreere sin nordiske tapas, går hun efter at lave mad i luksus-klassen med råvarer, man ikke kan få i Bilka, som hun udtrykker det.

Og som hun skriver på sin hjemmeside:

- Jeg konkurrerer ikke på prisen, men på smagen.

Og når der er sushi på menuen, er det tilberedt sushi, der er tale om.

- Jeg elsker fisk, men jeg spiser den altså ikke rå. Det smager for meget af fisk, lyder hendes filosofi.

- Jeg gider ikke lave mad, som jeg ikke er stolt af, og jeg vil hellere sige nej til kunder end at lave noget, der ikke er i orden, siger Lene, der har fået megen ros for sin mad, men som også har fejlet undervejs.

- Jeg er ikke den store administrator, men praktikeren, forklarer hun.


Ved en skillevej

Status efter et år som selvstændig er, at det er gået langt over forventning, og firmaets regnskab ligger langt over budgettet.

Hendes mand, der er murer og byggetekniker, har sagt jobbet som underviser på en teknisk skole op, og han arbejder nu som selvstændig murer og i weekenderne som medhjælper i cateringfirmaet. Parret bor i Halgaard og har sammen sønnerne Marius på 14 og Valdemar på 12 år.

Lene Østermark Larsen føler nu, at hun står ved en skillevej, hvor hun skal vælge, om hun skal udvide firmaet med flere ansatte for at imødekomme efterspørgslen. Men hun vil egentlig helst have sin egen hånd på alt, hvad der forlader huset, og hun vil helst drive sit firma alene med hjælp fra manden og få hjælpere.

- Penge driver mig ikke. Hvis jeg bare jeg kan tjene en ok månedsløn, så er det fint ikke at være større, siger Lene, der dog allerede har planer om at bygge et nyt og større kølerum.

Og hun kunne også godt kunne tænke sig at få sparring med en kok.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074