Robotterne er lige til øllet i Thisted
De røde murstensbygninger, der huser Thisted Bryghus, er om noget blevet synonym med byen, de befinder sig i. Selvom der måske ikke i national sammenhæng er tale om det største bryghus, så er Thisted Bryghus en lokal institution, og den årlige generalforsamling en så stor begivenhed, at den i folkemunde omtales som ‘den fjerde højtid i Thy’.
Det er imidlertid ikke længere kun thyboerne, der med glæde smager på den gyldne humle, bryghuset i Thisted byder på.
Ved hjælp af et solidt stykke promoveringsarbejde, ledet af direktør Aage Svenningsen, er Thisted Bryghus kommet på Danmarkskortet - hyldet især for deres mange forskellige specialøl.
Men hvordan bliver man som gammelt og traditionsrigt lokalt bryghus ved med at genopfinde sig selv, så man stadig er relevant for den øldrikkende dansker i morgen? Og hvordan bringer man den oldgamle ølbrygningskunst ind i det 21. århundrede?
Det er det, vi på Food Supply Magazine har sat os for at finde ud af, da vi krydser bryghusets flisebelagte gårdsplads, på vej til møde med ham, der har det store overblik: Driftsleder Theis Dahlgaard.
- Thisted Bryghus er en gammel og traditionsrig virksomhed, der har været utroligt eksponeret i medierne det sidste år, særligt på grund af udviklingen på specialøl. Det har været bryghusets redning, men det har også betydet, at efterspørgslen er steget, og det har bevirket, at vi har været nødt til at udvikle både virksomhedens kultur og selve produktionsapparatet, fortæller han.
Blandet nyt og gammelt
Theis Dahlgaard har siddet på posten i halvandet år og har en fortid i mejeribranchen. Selve øl-processen har han lært hen ad vejen. Siden han er kommet til, har bryghuset i stigende grad investeret i nye løsninger i produktionen, fortæller han, over en kop kaffe på kontoret.
- Bryghuset har arbejdet med et noget forældet produktionsapparat, og nu er de gamle maskiner så forældede, at de bliver for dyre at reparere. Derfor er vi begyndt at investere i nyt udstyr, som kan hjælpe med at nå de overordnede mål, vi får sat af bestyrelsen, siger Theis Dahlgaard og uddyber, at bryghuset følger en filosofi, hvor man helst ikke låner penge, men selv finansierer indkøbene.
Når man vælger at finansiere på denne måde, sætter det selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvor hurtigt materiellet kan skiftes ud. Det betyder også, at produktionen i dag er en sælsom blanding af traditionelt håndgjort og komplet automatiseret. Kontrasterne bliver tydeligere, når man bevæger sig fra de store bryggekedler, hvor der røres i bryggen med håndkraft, til de store opbevaringssiloer PLC-styret.
PLC står for Programmable Logic Controller, og det er et forholdsvist nyt begreb i bryghusets verden, selvom PLC-controllere har været brugt i industrien i over 30 år. Her kan man via en skærm blandt andet følge med i den eksakte temperatur og volumen i siloerne, og justere selv de mindste fintuninger nemt og hurtigt med blot et klik. Før i tiden foregik den slags med store el-tavler fyldt med knapper og lamper, men det bliver snart fortid, når også bryghusets lidt ældre siloer skal føres over på det nye system.
- En ting er, hvor mange forskellige artikler, man har, men også volumen af dem spiller ind. Hvor meget øl skal der rent faktisk ud? Vores øgede tilstedeværelse på supermarkedshylderne betyder, at hvis der skal bare 15 flasker ud og stå i hver butik, så skal bryghuset have en væsentlig silopark for at imødekomme den efterspørgsel, og det er et af de steder, hvor vi har foretaget en del investeringer, siger driftslederen.
- Vi har for nylig taget to nye tanke i brug, og vi har valgt at begynde at digitalisere vores eksisterende tankpark en smule mere. De seneste tanke, vi har investeret i, heraf fire styks sidste forår og to i forsommeren, er omfattet af et PLC-system, som kan udbygges, så de bestående lagertanke kan føres over på samme system.
Øget effektivitet på tappelinjen
Helt lavteknologisk bliver det i kælderen. Her finder vi blandt andet det store filter, der sørger for, at øllen bliver klart og uden gærrester, men også de gamle opbevaringstanke fra krigens tid, hvor man stadig holder styr på tankenes indhold ved hjælp af skriblede kridtstreger på små sorte tavler.
Bryghusets ældste maskine er den 70 år gamle knuser, der stadig står på 1. sal i den gamle bryggeribygning og lystigt forarbejder malten inden brygning går i gang.
Theis Dahlgaard kan godt selv se det pudsige i det lidt arkaiske udstyr, men der er en god forklaring på, hvorfor denne del af bryghuset ikke lige står overfor en opdatering.
- Fokus har ligget på at automatisere i den ende, hvor øllet skal pakkes færdigt og sendes ud til kunden, så vi kan følge med den efterspørgsel, der er kommet på især vores specialøl. Det er i forpakningen, kapaciteten har haltet - brygningsprocessen kan stadig godt følge med, forklarer Theis Dahlgaard.
Kan være fleksible
Følger man de rustfrie stålrør videre gennem labyrinten af rødstensbygninger, kommer man frem til bryghusets hektiske kerne - tappelinjen.
Her flokkes de dybgrønne flasker som små ranke soldater på rad og række ned af transportbåndet, i disse dage i tempoet 15.000 flasker i timen, mod blot 8.000 i timen, inden de to robotter der er kendt under navnene ‘Store Smølf’ og ‘Smølfine’ gjorde deres indtog.De to ‘smølfer’ er bryghusets to nye robotter fra PanPac Engineering, henholdsvis en større palleteringsrobot og en mindre robot til håndtering af flasker. Med udskiftningen af to gamle og nedslidte maskiner i bryggeriets tappelinje, har man nu sikret sig en opdateret og effektiv håndtering af ølproduktionen.
- Som det ser ud nu med vores seneste anskaffelser, så er vores produktionsapparat rimelig godt gearet til de ting, vi laver i dag. Vi kan og skal ikke konkurrere med Tuborg og Carlsberg på pilsner og classic, men specialøl kan vi godt lide at lave, og her har vi muligheden for at være fleksible og levere i forskellige batches af varierende størrelse, hvis det er det, kunden efterspørger, siger Theis Dahlgaard.
