Kartofler kan blive en guldgrube
Nyt projekt skal bane vejen for nye tilsætningsstoffer
Restprodukterne kan bruges til tilsætningsstoffer så som konserveringsmidler, smagsstoffer og emulgatorer. Projektet går ud på udvikle værktøjer, der bruger viden om proteinsekvenser til at scanne restproduktet for proteiner med egenskaber, der gør dem brugbare i produktionen af tilsætningsstoffer.
Det skriver Herning Folkeblad
Når der i dag udvindes tilsætningsstoffer til fødevareproduktion af tang og kartofler, giver det store mængder billige restprodukter, der sælges som dyrefoder eller ender som affald. Typisk sælges de til en kilopris på 1-15 kroner. Partnerne i det nye projekt forventer, at den ekstraherede proteinmasse kan sælges til en kilopris, der er op til tusind gange højere, nævner avisen.
- Forskningsprojektet vil give os unik indsigt i, om den for os mindst værdifulde del af kartoflen kan anvendes til nye, specialiserede ingredienser til brug i produktionen af fødevarer eller non-food-produkter, siger udviklingsdirektør Ole Bandsholm Sørensen fra kartoffelmelvirksomheden KMC, som er en af projektpartnerne.