23948sdkhjf

Nye fødevareuddannelser på vej til Campus Køge

Meget tyder på, at unge i fremtiden kan uddanne sig til eksempelvis kok, konditor eller slagter på Campus Køge. ZBC har nemlig planer om at tilbyde nye fødevareuddannelser på stedet.

Det fortæller vicedirektør hos ZBC, Jan Bagge til Dagbladet Køge. Han ser et klart potentiale i at udvide tilbuddet på Campus Køge, som i øjeblikket ikke har nogle fødevareuddannelser.

- Der er en del unge i Køge Bugt, som tager til København for at uddanne sig inden for fødevareområdet, men der ville være endnu flere, der tog sådan en uddannelse, hvis den var tættere på de unge. Nærhed er et vigtigt princip, siger han og fortsætter:

- Derudover kan vi se, at Køge er ude i en rivende udvikling, og det medfører en positiv demografisk udvikling. Derfor står nye fødevareuddannelser på Campus Køge øverst på vores ønskeseddel.

ZBC står i forvejen for SOSU-uddannelsen på Campus Køge, og lige nu overvejer man muligheden for at udvide SOSU-bygningen eller bygge på områdets tomme grunde. Først skal ZBC dog igennem en godkendelses-proces med høringer hos blandt andet Region Sjælland, skriver avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062