23948sdkhjf

- Her er oste, jeg aldrig har set før

Gourmetprisvinder er imponeret over opfindsomheden
- Min mor ville sige "har I tabt den på gulvet" - men det har vi ikke. Skimmel bliver bare så sort, når den bliver rigtig gammel, konstaterede mejerichef Dagny Lange fra Høgelund Mejeri, da hun og hendes mejeri tirsdag havde vundet gourmetkategorien for bløde oste på International Food Contest i Herning.

Vinderen, der har navnet R'Osten, er temmelig rustensort at se på, men den er altså også rigtig gammel, påpegede Dagny Lange: Osten er produceret i juli sidste år.

- Normalt har vi vores oste ude af døren efter 10-12 uger, men den her er blevet rigtig forkælet - og vi har virkelig ramt en fantastisk god smag. Jeg er også imponeret over, at vi kan lave sådan en ost på et kæmpestort, automatiseret mejeri som Høgelund, sagde mejerichefen til Food Supply.

Hun var generelt særdeles imponeret over niveauet på udstillingen og glædede sig over, at R'Osten vandt over "nogle helt vanvittigt gode konkurrentprodukter".

- Der er masser af nyskabelse, for eksempel mange flere oste med farvet overfladebehandling og andre spændende ting på overfladen, nævnte Dagny Lund og fremhævede en ost med tørrede, knuste blåbær og grannåle fra Taulov Mejeri.

- Det har jeg aldrig set før, sagde en synligt imponeret Høgelund-chef.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078