23948sdkhjf

Sanovo skal banke hul i japanske æg

Dansk æggespecialist ser enorme muligheder for eksport
Den danske æggespecialist Sanovo Technology har for alvor fået hul igennem til det japanske marked. Den Thornico-ejede virksomhed har netop leveret en specialmaskine til Japans største mayonnaise-producent, Kewpie, som bruger tonsvis af æggeblommer - en maskine, som kan slå 144.000 æg i stykker i timen og skille hvider fra blommer.

Det skriver Børsen.

- Det er helt utroligt vigtigt at få slået hul igennem til en så kæmpestor producent som Kewpie. Det vil nemlig skærpe interessen hos andre japanske fødevareproducenter, der bruger flydende æg i deres produktion. Og så ved vi også, at Kewpie har omkring et halvt hundrede gamle anlæg stående på deres fabrikker, og de skal sandsynligvis også skiftes ud inden så længe, siger direktør Michael Midskov fra Sanovo Technology til avisen.

Han nævner også, at Sanovo sammenlagt har brugt seks år med utallige rejser frem og tilbage på at få Kewpie til at vælge Sanovo som leverandør af det avancerede udstyr.

Ikke mindst derfor bliver det stort for Kewpie, når den nye produktionslinje hos Kewpie torsdag sættes i gang af kronprins Frederik, der netop nu er i Japan som del af et stort, dansk erhvervsfremstød.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078