23948sdkhjf

Sydjyde vil levere tapas til døren

Tidligere køkkenchef og restaurantejer klar med nyt koncept
I Sydjylland er 42-årige Martin Beltoft-Olsen klar med et nyt madkoncept: Han leverer tapas hjem til borgerne i Vejen og omegn, og han gør det under et navn, der i høj grad indikerer, hvad det handler om: TapasTilDøren.

Tanken er at levere et gastronisk alternativ til pizza, skriver JydskeVestkysten.

- Medmindre du bor i København, så er det ikke meget andet end pizza, som leveres til dit dørtrin. Det vil jeg gerne lave om på med mit nye madkoncept, der bringer både tapasanretninger, smørrebrød, stjerneskud og andre lækkerier til døren, forklarer Martin Beltoft-Olsen til avisen.

Han har de seneste par år arbejdet hos BC Catering i Kolding. Før da har han blandt andet drevet restauranten i Vejen Golfklub, været køkkenchef på Gammel Vraa Slot og haft egen restaurant i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Nu har han lejet sig ind i et lokalt køkken, hvor der er plads nok til, at han også kan levere til selskaber.

- I forretningens opstartsfase er det nødvendigt at forudbestille din mad, men tanken er, at på sigt skal det være nemt og bekvemt at bestille vores lækkerier, og vupti indenfor en halv time er maden leveret lige til hoveddøren, konstaterer den nye madleverandør på forretningens hjemmeside.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141