23948sdkhjf

Kok lukker sit firma

70 timer om ugen er for meget, mener han
Efter godt 30 år i kokkefaget har indehaveren af det vestjyske cateringfirma Claus Mad Ud af Huset, Claus Okholm Sørensen, valgt at sige stop.

Den 49-årige madekspert, kendt som Claus Kok, synes, at 70 timers arbejde om ugen er for meget, og han går derfor nye veje til februar, skriver JydskeVestkysten.

- Jeg kunne bare mærke, at det blev for hårdt, og hvis jeg skulle gøre et karriereskifte, så skulle det være nu og ikke om 10 år, fortæller Claus Okholm Sørensen til avisen, som også nævner, at han ikke aner, hvad han skal lave fremover.

P.t. holder den snart tidligere kok til i Sportspark Blåvandshuk, hvor han har forpagtet køkkenet. Han har tidligere været køkkenchef og souschef på restauranter i Kolding, Bov og Aabenraa, inden han i 1999 købte Vrøgum Hotel. Dér fandt han hurtigt ud af, at mad ud af huset var det, han helst ville arbejde med, så det har han gjort siden da.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094