23948sdkhjf

Lagkagehuset klar til meget mere vækst

Nye ejere har kig på en stribe lande
Kapitalfonden Nordic Capital, der i sommer købte bagerkæden Lagkagehuset, har ikke kun kig på Danmark og den igangværende ekspansion i Storbritannien. Også en stribe andre lande skal hen ad vejen stifte bekendtskab med Lagkagehusets butikker, så der bliver tale om en international kæde.

Det skriver Berlingske Business.

Lagkagehuset har p.t. 72 danske butikker, og efter at have åbnet sin første butik i London i januar, er kæden nu oppe på fem i den engelske hovedstad.

Og dermed er det langt fra slut med at vokse. De nye ejere fra Nordic Capital delltager aktivt i at hjælpe med yderligere ekspansion, fortæller administrerende direktør Jesper Friis til Berlingske:

- De har en forventning om forretning og vækst, og den arbejder vi tæt sammen om at gøre til virkelighed. De nye ejere er særdeles aktive, og det er ganske enkelt med til at styrke os. Vi arbejder alle efter samme mål, og vi gør det sammen. Det kan komme til at få stor betydning for, at vi når vores store, internationale mål, siger han.

Lagkagehuset omsatte sidste år for cirka 665 millioner kroner, en stigning på 113 millioner sammenlignet med 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078