23948sdkhjf

Madvognen ruller sig ud på nyt marked

App binder lokale køkkener sammen med forbrugere med frit valg
I Gilleleje er indehaveren af virksomheden Madvognen, Jacob Mors, i gang med at opbygge et netværk af lokale køkkener landet over - køkkener, der ifølge Jacob Mors udnytter synergien ved at løfte i flok.

De har en fælles menudatabase, et fælles brand og en fælles app, som Madvognen har fået udviklet. Via app'en kan de tilknyttede køkkener modtage ordrer fra alle tilmeldte kunder, uanset om det er skoler, spiseklubber, festarrangører eller hjemmeboende ældre.

Ikke mindst hvad angår sidstnævnte ser Jacob Mors kæmpestore muligheder i forbindelse med, at regeringen vil tilbyde de ældre hjemmeboende frit valg på en række services, herunder den madservice, der sikrer borgerne mad i eget hjem.

- Madvognen tilbyder frisklavet mad fra dagens a la carte-kort, og maden leveres varm til døren, lige til at sætte på bordet hos den ældre, nævner Jacob Mors.

Han tilføjer, at den specialdesignede app blandt meget andet har en funktion, der giver hjemmehjælperen en pop-up-besked, hvis den ældre, hun besøger, endnu ikke har bestilt sin aftensmad. Og så glæder han sig over, at godt halvdelen af kunderne vælger plastikbakker fra, når de handler med Madvognen, og i stedet vælger firmaets porcelænløsninger med pant.

P.t. tæller Madvognen syv køkkener landet over - men der er plads til mange flere i det gratis samarbejde, lader Jacob Mors forstå. Seneste Madvognen-tilføjelse er kommet i Ebeltoft, hvor det lokalt tilknyttede køkken, Æbeltoft, ifølge Jacob Mors har fået knap 100 kunder på bare to uger. De øvrige køkkener holder til i Aalborg, Aarhus, Skanderborg, Svendborg, Korsør og Gilleleje.

Madvognen satser på også at være repræsenteret i Halsnæs og Helsingør kommuner kort efter årsskiftet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094