23948sdkhjf

Indien skriger på danske fødevareløsninger

21 danske virksomheder er med fødevareministeren på nyt eksportfremstød
Indien er verdens største mælkeproducent og verdens næststørste producent af frugt, grøntsager og korn. Men 40 procent af fødevarerne går til spilde på vej ud til de mere end 1,3 milliard indere, og derfor er der et skrigende behov for teknologi og viden om eksempelvis køleteknologi og opbevaring af fødevarer.

Her kommer Danmark ind i billedet: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen indleder i dag et eksportfremstød i Indien sammen med 21 danske virksomheder og organisationer. Målet er at sælge danske fødevarer, men også at sælge teknologi til forarbejdning, styrket fødevaresikkerhed og opbevaring.

- Danske virksomheder kan bidrage til at mindske spildet i forbindelse med høst, lagring og transport, så tomater og korn ikke rådner og får svamp. Indien spilder årligt, hvad der svarer til hele den britiske landbrugsproduktion, og landet har derfor hårdt brug for en opgradering af landbrugssektoren. Her kan danske virksomheder hjælpe til gavn for både inderne og antallet af danske arbejdspladser, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Den danske miljø- og fødevareminister skal under besøget i Indien blandt andet tale ved åbningen af World Food India. Danmark er partnerland ved World Food India, som betyder, at inderne har et skærpet fokus på danske løsninger.

Desuden skal ministeren besøge Carlsbergs bryggeri i Haryana, hvor fokus vil være på spildevand fra industriproduktion. Ministeren skal også besøge Danfoss’ køleopbevaringsfaciliteter i New Delhi.

Både miljøteknologi og landbrug vil være i fokus på turen. På grund af et stigende fødevarebehov i Indien er inderne meget fokuserede på at få øget produktiviteten i landbruget.

- De danske erfaringer inden for mejerisektoren er interessante for inderne, da Danmark har udviklet en mælkeproduktion i verdensklasse med høj ydelse. Det er resultat af blandt andet god kvæggenetik, kvalitetsfoder og god management ude hos landmanden. Den slags know-how efterspørger inderne i høj grad, siger Esben Lunde Larsen.

De deltagende virksomheder og organisationer på World Food India, der er Indiens største landbrugs- og fødevarekonference, er:

AAK Denmark
Aasted
A.P. Møller-Mærsk
Carlsberg Group
Chr. Hansen
Danfoss
EKF - Denmarks Export Credit Agency
ESS-FOOD/Danish Crown
European Protein
Food Nation
FOSS Analytical
GC Rieber Compact
Gea Process Engeneering
Indian Danish Chamber of Commerce
Investment Fund for Developing Countries
Mille Food
Novozymes
Orana
Roskilde University, Dep. of Social Sciences and Business
Viking Genetics Fmba
Vilofoss





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19