23948sdkhjf

To danske projekter har kig på fremtiden

De skal kæmpe mod fødevareløsninger fra hele Europa
To danske projekter er med, når 15 europæiske startupvirksomheder i december er med i finalen i den såkaldte European FoodNexus Startup Challenge - en konkurrence, som handler om at finde nogle af de bedste bud på fremtidens løsninger inden for fødevarer og fødevareteknologi.

Med fra Danmark er dels Sensomind, der ved hjælp af kunstig intelligens kan hjælpe virksomheder med at optimere produktionen, og dels YourLocal, der via en app søger at modvirke madspild ved at sikre, at virksomheder og forbrugerne får brugt også de sidste rester mad.

Finalisterne, som er udvalgt blandt over 400 ansøgere, skal først i en to-dages bootcamp med Unilever og FrieslandCampina. Derefter dyster de om 50.000 euro i en finalerunde 13. december i Holland, hvor de skal pitche deres ideer over for en jury med erhvervsfolk og investorer.

Ifølge Heidi Høy Dyholm, der er projektkoordinator hos FoodNexus Nordic, handler tendenserne hos de 15 finalister ikke mindst om robotteknologi, kunstig intelligens, sundhed, lokal produktion, urban produktion og cirkulær økonomi. Også design og convenience optræder på listen.

- I det hele taget forsøger FoodNexus, der står bag denne her konkurrence, hele tiden at bevæge sin aktivitet i yderkanten af “traditionel” fødevarebranche, for det er her, der er innovationspotentiale - og det vidner stort set alle de dystende virksomheder om, konstaterer Heidi Høy Dyholm.

De to danske finalister kan man læse mere om på deres hjemmesider:
www.yourlocal.org
www.sensomind.com/solution

De er oppe imod blandt andet en italiensk 3d-madprinter, som slår sig op på at få kunst og design ind i madlavning: www.naturalmachines.com/





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078