23948sdkhjf

Hartmann nedjusterer forventningerne til 2010

Hartmann øgede omsætning og driftsresultat i tredje kvartal af 2010. Tilpasninger i fjerde kvartal betyder dog, at forventningerne til 2010 nedjusteres
I tredje kvartal 2010 var omsætningen på 338. mio kr. mod 325 mio. kr. i samme periode 2009. Samtidig steg driftsresultatet fra 16 mio. kr. til 21 mio. kr.

Den samlede omsætning for de første tre kvartaler i 2010 var på 1.04 mia. kr. sammenlignet med 1 mia. kr. i perioden i 2009. Driftsresultater var på 51 mio. kr. i de tre første kvartaler af 2010 mod 40 mio. kr. i samme periode i 2009.

Koncernledelsen fremhæver, at markedsudviklingen og den forretningsmæssige udvikling levede op til forventningerne.

Nedjusterer forventninger til årsresultatet
I fjerde kvartal vil Hartmann tilpasse organisationen og forenkle organisations- og ledelsesstrukturen. Derfor nedjusterer koncernledelsen forventningen til årets driftsresultat.

- Tilpasningen af organisationen i 4. kvartal forventes at medføre ekstraordinære omkostninger i niveauet 20 mio. kr. i 2010, og forventningerne til årets driftsresultat nedjusteres derfor til 70-85 mio. kr. mod tidligere forventet 90-105 mio. kr., siger CEO Michael Rohde Pedersen.

Nedjusteringen betyder at det forventede driftsresultat nu svarer til en overskudsgrad i niveauet fem til seks procent mod tidligere forventet i niveauet syv procent.

Fremgang i Nordamerika mens Europa står i stampe
I Europa oplevedes en fremgang i driftsresultatet til 31. mio. kr. i tredje kvartal af 2010 fra 26. mio. kr. i tredje kvartal i 2009. Resultatet kom på trods af, at omsætningen i tredje kvartal 2010 lå på 275 mio. kr., samme tal som sammen periode i 2009.

Hartmann oplevede fremgang i det nordamerikanske forretningsområde i tredje kvartal til 54 mio. kr. mod 39. mio. kr. i perioden i 2009. I perioden endte kvartalsresultatet på et plus på tre mio. kr. mod et minus på tre mio. kr. den tilsvarende periode i 2009.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062