23948sdkhjf

Royal Unibrew opjusterer igen

Forventninger om større omsætning og mindre gæld end tidligere udmeldt hos bryggerikoncernen
Et lille fald i omsætningen i de tre første kvartaler af 2010 overskygges af et imponerende resultat, som steg med 52 procent til 356,9 mio. kr. i 2010 fra 234,9 mio. kr. året forinden.
Resultatet steg også kraftigt i tredje kvartal alene, fra 144 mio. kr. i 209 til 204,9 mio. kr. i år.

Bryggerikoncernens omsætning i samme periode faldt med godt en procent til 2,97 mia. kr. fra 2,98 mia. kr.
I tredje kvartal steg omsætning til 1,08 mia. kr. fra 1,07 mia. kr. samme periode i 2009.

Forventningen til resultatet før skat i 2010 ventes nu at ligge i intervallet 355‐375 mio. kr. mod tidligere 310‐360 mio. kr.

- Vi har i 2010 styrket vores markedspositioner gennem en øget markedsføringsindsats, lanceret flere nye produkter og kampagner og haft et fortsat og vedholdende fokus på at øge effektiviteten samt reducere omkostninger. Det betyder, at vi har kunnet fortsætte den positive udvikling i koncernens resultater trods lavere efterspørgsel på flere markeder og skarp konkurrence. Det er vi godt tilfredse med, siger CEO i Royal Unibrev Henrik Brandt.

Gælden nedbragt og
I perioden er den rentebærende gæld samtidig blevet reduceret med 697 mio. kr. til 719 mio. kr. og ventes at udgøre 850. mio kr. ved udgangen af 2010. Det er 50 mio. kr. mindre end forventet tidligere.

- Samtidig forventer vi nu allerede ved udgangen af 2010 at have opfyldt vores langsigtede finansielle målsætninger, og Royal Unibrew fremstår som en veltrimmet og effektiv virksomhed, der er godt positioneret til at udbygge og forsvare sine markedspositioner. Derfor har vi fastsat nye ambitiøse finansielle målsætninger og har også fastlagt de strategiske hovedprioriteter for 2011. På mellemlangt sigt er det målet at løfte EBIT‐marginen til omkring 13 %, udtaler Henrik Brandt.

Penge på vej til aktionærerne
Det flotte resultat gavner bryggerikoncernens aktionærer.

- Grundet det større økonomiske råderum forventer bestyrelsen at foreslå en udlodning i niveauet DKK 200 mio. til generalforsamlingen i 2011 siger Henrik Brandt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07