Medaljeregn til danske oste
Især Knuthenlund førte sig frem ved World Cheese Awards
Otte af ostene kom fra Knuthenlund, og seks af dem blev hædret. Det blev til en guld-, en sølv- og fire bronzemedaljer
- Vi er godt tilfredse. Det er første gang, seks ud af otte får noget, siger Jesper Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund til Folketidende.
Guldmedaljen gik til rødkit-osten Simonsens Signatur.
Også en række andre danske producenter blev hædret. Grand Fromage i Aarhus vandt således en superguldmedalje, Dutch Deli i Espergærde vandt to gange sølv og en enkelt bronzemedalje, Sønderhaven Gårdmejeri i Brønderslev hentede en sølv og en bronze, mens Thiese Mejeri vandt en bronzemedalje.