23948sdkhjf

Forrygende kick-off for nyt innovationsnetværk

Forventningerne til Teknologisk Instituts nye innovationsnetværk "Packtrade.dk" blev indfriet med større engagement, end man havde turde forestillet sig.
På mødet fremkom projektidéer, som allerede fra 2011 kan være med til at finansiere netværkets videre udvikling.

- Vi havde med dagen ønsket at samle alle de danske universitære partnere, som vi enkeltvis eller i grupper har samarbejdet med de sidste 15 år i større F&U projekter, samt andre netværk og erhvervsorganisationer for at de dels kunne lære hinanden at kende, men også for at alle kunne få det holistiske overblik over den dynamiske F&U-verden, hvori emballage, handel og distribution indgår, udtaler Centerchef Jens-Chr. Sørensen, E&T, og fortsætter.

- Udover at få kortlagt konkrete projekter vi kan sætte i gang var der også det ekstra formål at partnerne herigennem i 2012 kan stå endnu stærkere ved konkurrencen om, at opnå en medfinansiering fra Videnskabsministeriets næste uddeling af midler til innovationsnetværk.

Ved mødet deltog: 17 universitetsinstitutter, 5 tilstødende Fødevare og Logistik innovationsnetværk, samt E&Ts faglige udvalg med repræsentanter for emballageindustrien, GS1 (stregkode og supply chain) Øresund logistics ,DTU/IPU og DTL .

Næste fase er nu, at virksomheder inviteres med i en match-makingproces. Første skridt på vejen er et Åbent hus arrangement hos E&T den 6. januar kl. 14.00-17.00, hvor alle foreløbige idéer præsenteres .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112