23948sdkhjf

Thisted-virksomhed laver fustage-maskine

Sonne Automation har fået ordre fra hemmelig producent
Sonne Automation går ikke ind i bryggeribranchen.

Men det handler om øl, når Thisted-virksomheden skal udføre en ordre til producent af fustager til de gyldne dråber.

Opgaven går på at udvikle en maskine, som kan samle nogle små plastic-komponenter, der indgår i låget til øl-fustagerne.

- Kunden er en virksomhed, som er underleverandør til ølbranchen, fortæller Lars Bak Nørgaard, afdelingsleder hos Sonne Automation i Thisted.

Et sted i Østeuropa
Han kan ikke oplyse nærmere om, hvilken fustage-producent, der er tale om - eller hvad det er for et bryggeri, fustagerne skal leveres til.

- Men nej, det er ikke Thisted Bryghus...

Lars Bak Nørgaard kan i øvrigt kun sige, at maskinen kommer op at stå på en virksomhed et sted i Østeuropa.

Her skal den afløse en ældre, halvautomatisk maskine, der betjenes af fem mand. Virksomheden har imidlertid behov for at kunne firdoble produktionen.

- Vi skal designe og tegne den nye maskine fra bunden, vi skal indkøbe delene, og vi skal bygge den. Og så tester og validerer vi hele projektet, så der er styr på dokumentationen, siger Lars Bak Nørgaard.

Denne maskinbygningsordre er dog kun en af flere nye ordrer til en samlet værdi af et to-cifret millionbeløb, og Sonne Automation har ansat fem medarbejdere ekstra.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093