EU sætter fokus på fødevarekvalitet
Europæiske landbrug skal konkurrere på kvalitet, men hvordan gør man det på et globalt marked? Nyt forslag fra EU skal styrke promoveringen af europæiske kvalitetsprodukter.
- Jeg er enig med Kommissionen i, at europæisk landbrug og fødevareindustri skal satse på kvalitet for at klare sig i den stigende globale konkurrence. Vi skal imødekomme forbrugernes ønske om et mere forskelligartet udbud af kvalitetsfødevarer. Derfor skal forbrugerne også have en præcis og troværdig information via mærkningen af produkterne, siger fødevareminister Henrik Høegh.
Fakta om ’kvalitetspakken’
Kvalitetspakken skal ses i sammenhæng med to politikområder: Forbrugerområdet – hvor nye mærkningsregler er ved at blive forhandlet i EU og landbrugspolitikken - hvor EU-Kommissionen netop har udsendt sit udspil om landbrugspolitikken efter 2013.
- Jeg vil nu i dialog med fødevareproducenter og forbrugerorganisationer for, at vi sammen kan vurdere udspillet nærmere, så vi kan sikre kvalitet, innovation og forbrugeroplysning på én gang, siger Henrik Høegh.