23948sdkhjf

Nye initiativer til fremtidens hurtig-mad

Via Facebook, Twitter, YouTube og SMS har forbrugere den sidste måned indsendt forslag og ideer til, hvordan det bliver nemmere at træffe et sundt valg i hverdagen
”Mums – hvad skulle det være?” Sådan lød en kampagne i sidste måned hvor forbrugere landet kunne byde ind med ideer og ønsker til fremtidens hurtig-mad.

- At vi har fået knap 2.000 forslag og at 4.000 forbrugere har lagt vejen forbi Folkets Køkken (i København red.) viser, at forbrugerne gerne selv vil tage stilling og inddrages i politikudviklingen. Og det giver mig et godt billede af, hvilke fremtidige indsatser, der er behov for. Jeg vil nu se nærmere på de mange input og i samarbejde med relevante aktører tage stilling til, hvilke indsatser vi kan igangsætte, som matcher forbrugernes behov bedst muligt, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Også de erhvervsaktører, der har taget del i kampagnen, har været begejstrede for at kunne diskutere og få direkte feedback fra forbrugerne omkring nye produkter. Ministeren vil derfor også fremadrettet se på muligheden for at udvikle en permanent platform, hvor nye koncepter kan afprøves og forbrugere og erhvervet kan mødes.

Fakta om kampagnen
Kampagnen har primært foregået gennem de sociale medier som facebook, twitter, Youtube og et kampagnesite. Herudover har der i to uger af kampagneperioden været etableret en fysisk platform, Folkets Køkken, hvor aktører fra erhvervet har haft mulighed for at afprøve og debattere nye hurtig-mads koncepter og produkter med forbrugerne. Ministeriet har i alt afsat 600.000 kr. til kampagnen, ligesom der i de kommende år er afsat midler til udarbejdelse af konkrete indsatser på hurtig-mads området.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142