23948sdkhjf

Forskere vil skaffe bedre mad på Mærsk-skibe

Mærsk har inviteret Aalborg Universitet ombord for at forbedre madoplevelsen for de søfarende.

Når sømænd i dag stævner ud på verdenshavene, består menuen heldigvis af andet end rom og tørre beskøjter. Men der er plads til forbedring. Derfor har et hold kandidatstuderende fra Integrated Food Studies på Aalborg Universitet (AAU) sejlet med på Maersk Lines containerskibe for at analysere og forbedre madoplevelsen ombord.

Det skriver Aalborg Universitet på sin hjemmeside.

- Når man er om bord på et skib og er langt hjemmefra fylder måltidet virkelig meget. Derfor kontaktede vi Integrated Food Studies på Aalborg Universitet for at spørge, om de ville indgå i et samarbejde, udtaler Aslak Ross, chef for Marine Standards hos Maersk Line.

- Vi kunne se, at denne uddannelse havde et fokus på måltider og kvalitet, som passede til de udfordringer vi står med, tilføjer han.

Kompetencer i spil – til gavn for sømænd
Integrated Food Studies er en uddannelse på AAU i København, der bruger metoder fra design, sociologi og folkesundhedsvidenskab i en innovativ tilgang til fødevarer. Målet er at skabe løsninger på komplekse problemstillinger, og derfor har de studerende været begejstrede for samarbejdet med Maersk, hvor de kan arbejde på en rigtig case. 

- Det har været fascinerende at opleve, hvordan hele Mærsk-organisationen – det gælder lige fra hovedkvarteret på Esplanaden til kaptajnerne og den øvrige besætning – hundrede procent har bakket op om vores projekt, siger Jonas Tonndorff, en af de fire studerende i projektet. 

De studerende har sejlet med på to containerskibe i en uge. Igennem interviews med besætningen ombord på skibene har de analyseret måltiderne og vil nu komme med konkrete bud på tiltag, der kan forbedre madoplevelsen til søs.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109