23948sdkhjf

Danisco opjusterer forventningerne

Danisco har haft et stærkt andet kvartal, hvor bl.a. Sweeteners er ved at genvinde lønsomheden.
I andet kvartal 2010/11 har Dansico nået en omsætning på 3,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 18 pct. i forhold til samme periode sidste år. Koncernresultatet blev 371 mio. kr. mod 233 mio. kr. i andet kvartal 2009/10.

- Andet kvartal var endnu et stærkt kvartal for Danisco. Vi kan nu trygt sige, at Sweeteners er ved at genvinde lønsomheden. Det er også tydeligt, at vi har opnået et nyt indtjeningsniveau i Genencor og Cultures. Indtjeningen i Enablers vil fortsat være stærk, selvom vi nu bevæger os ind i en ny konjunkturfase pga. markante stigninger i råvarepriserne. Vi er således klar til et nyt kapitel, hvor vi investerer i vores fremtidige vækstplatform, samtidig med at vi fastholder fremgangen i indtjeningen, udtaler adm. direktør Tom Knutzen.

Den organiske vækst for kvartalet blev for hele koncernen 9 pct., drevet af alle fire divisioner:
  • Enablers 7 pct.
  • Cultures 6 pct.
  • Sweeteners 13 pct.
  • Genencor 13 pct.

Opjustering af forventningerne til helåret
Den positive udvikling får koncernen til at opjustere forventningerne til koncern-EBIT for helåret med 100 mio. kr. til niveauet 2,2-2,3 mia. kr. Omsætningen i 2010/11 ventes at nå et niveau på ca. 15,3 mia. kr. (tidligere ca. 15 mia. kr.) Koncernens samlede resultat ventes at nå ca. 1,3 mia. kr. mod tidligere udmeldte ca. 1,2 mia. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089