23948sdkhjf

Kemikalieudslip på Taulov Mejeri

Tidligt fredag morgen har der været et udslip af kemikalier på Taulov Mejeri.
Kemikalierne bruges til rengøring af produktionsudstyret på mejeriet, oplyser Arla Foods.

Udslippet er sket fra et separat rengøringsrum, hvor kemikalierne er opbevaret. De medarbejdere, som var på arbejde på tidspunktet, befandt sig i et andet produktionsrum på mejeriet, og undlod at gå ind i rummet, da de opdagede udslippet. Dermed er ingen medarbejdere kommet noget til.

- Af endnu ukendte årsager har der været en kraftig røgudvikling fra det rum, hvor alle mejeriets rengøringsmidler opbevares. Det er et meget sikret rum, og rengøringsmidlerne skulle være afskærmet fra hinanden. Vi arbejder lige nu intenst på at opklare, hvad der er sket, siger Dan Kolding.

Motorvejen ved Taulov har denne morgen været lukket på grund af det giftige udslip. Det er motorvej E20 mellem Taulov og Fredericia og E45 mellem Vejle og Fredericia, der har været spærret og skabt trafikale problemer her til morgen, skriver DR P4 Trekanten. Beredskabet anbefalre borgere i og omkring Taulov at blive inden døre, mens bilister på motovejen gør klogt i at slukke for ventilationen.

Arla meddeler kl. 9.30, at spærringen på motorvejen er ophævet. Mejerikoncernen beklager de gener, udslippet må have påført morgentrafikken og beboere i lokalområdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174