23948sdkhjf

GASA og Jamie Oliver nomineret til prestigefyldt pris

Gasa Group har sammen med den populære tv-kok udviklet ”Grow Your Own”. Dette innovative spiselige produkt er blevet nomineret til den grønne branches ”Innovation Award 2011”.
Den europæiske fødevaremesse Fruit Logistica har netop offentliggjort listen over de nominerede til innovationsprisen ”Innovations Awards 2011”, og her er GASA Group med i det fine selskab. GASA kommer i betragtning til den fornemme pris pga. udviklingen af en ny innovativ produktserie ”Grow Your Own”, som er udviklet i et nært samarbejde med kokken Jamie Oliver.

- Det er en stor glæde at være nomineret til Innovation Award 2011. Med nomineringen er vores målrettede arbejde med produkt- og konceptudvikling for alvor blevet anerkendt af branchen, og nomineringen vil desuden betyde, at vi automatisk får stor opmærksomhed på Fruit Logistica messen i februar 2011, siger GASA Groups administrerende direktør Cees Kuypers.

Grow Your Own – en global trend
”Grow your Own”-serien bygger på en global forbrugertrend, der handler om, at moderne forbrugere ønsker at lave mad fra bunden, samtidig med at de efterspørger convinience. I samarbejdet med Jamie Oliver har GASA Group taget højde for netop dette i udviklingen af den nye "Grow Your Own" produktserie.

- Vi ønsker at bryde med den traditionelle måde at tænke produkt- og konceptudvikling på. Traditionelt har vi startet med et produkt og henvendt det mod markedet. Med Jamie Oliver produkterne går vi den modsatte vej. Her tager vi nemlig afsæt i både globale trends indenfor fødevarer og sundhed, og sætter forbrugerne i centrum med Jamie's passion for madlavning. Denne tilgang er til gavn for forbrugerne, vores samarbejdspartnere, gartneren og os selv. F.eks. har samarbejdet med Jamie Oliver ført til en ny serie, hvor forbrugeren kan fylde køkkenet med hjemmedyrkede krydderurter og grøntsager, blandt andet kan man her i vinterhalvåret dyrke sine egne champignon derhjemme, siger GASA Goups marketing og projekt manager Jes Grandt Nielsen.

Med udviklingen af ”Grow Your Own”-serien og nomineringen til en af den grønne branches mest betydningsfulde priser, er dørene til det europæiske marked for spiselige produkter nu for alvor åbnet for Gasa og produktserien kommer i handlen på en lang række europæiske markeder i 2011, herunder Storbritannien, Skandinavien, Holland, samt en række tysktalende lande.

Også fra Australien, USA og resten af Europa, er der stor interesse for produkterne, melder Gasa Group.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078