Klumme: Spiser du mad? - et blik på den voksende fødevarefanatisme
Der er noget i gære i blandt de danske forbrugere. Stadig flere melder sig under de fødevarekritiske faner efter at fx raw food-begrebet og bøger som “Kernesund familie” har gjort deres indtog. Det handler om sundhed. De fleste vil gerne være sundere. Men bevæger vi os efterhånden på grænsen til fødevarefanatisme i jagten på ultimativ sundhed?
Mennesker bør ikke dige hele livet, så kun babyer bør drikke mælk. Tun er en truet fiskeart, så vælg den fra i din sushi. Hvede feder og er usundt, så undgå det for himlens skyld. Og hvor godt smager din burger egentligt, hvis du tænker på koens velvære?
I magasinet “Vi forældre” kunne man i foråret læse om fire, i følge magasinet, meget forskellige familiers tilgang til mad. Ved nærmere eftersyn viste artiklen sig dog langt fra at handle om fire meget forskellige familiers tilgang til mad, men måske snarere om fire meget ens Københavnske småbørnsfamiliers halvfanatiske forhold til mad. Familierne havde alle særligt fokus på at undgå det “forbudte” hvede på samme måde, som de helst undgik slik, mælk, sukker og kød i forsøget på at leve sundere og gøre det absolut bedste for deres børn. De fire familier er dog langt fra repræsentative for den danske befolkning.
Men ikke desto mindre vidner artiklen i sammenhold med en lang række andre fænomener i tiden om, at noget er i gærde. Noget er under forandring i de danske forbrugeres holdning til sundheden og maden de putter i munden.
Er tiden løbet fra de klassiske kostråd?
Størstedelen af den danske befolkning spiser stadig hvede, og drikker med glæde og sundhed for øje mælk hver eneste dag. Nøjagtigt, som der stadig sælges masser af Kindermælkesnitter, pulverbearnaisesauce og saftvand så orange, at det utvivlsomt har kysset med et farvestof.
I årtier har vi fulgt de klassiske kostråd, men med stadig mere viden på feltet, og en fundamental anden livsstil, er det ikke længere sikkert, at vi skal og bør spise, som vi tidligere har gjort?
Derfor vælger stadig flere mennesker traditionelle fødevareprodukter fra og nye ingredienser kommer ind. Nøjagtig som flere vælger økologien og de uforarbejdede råvarer til, alt mens forabejdede industrielle produkter med lang holdbarhed vælges fra.
Mandelmælk, kokosolie, rå fisk, spelt og Goji bær er blot få eksempler på "nye" fødevarer, som er ved at gøre deres indtog i den daglige diæt.
Sundhedsfanatikere uden grænser
Den traditionelle kost i vores del af verden er altså under forandring i sundhedens og miljøets tjeneste.
Nye diæter vinder frem, ofte med løftet om den absolutte sandhed og vejen til et sundt liv. For år tilbage var det kampen mod fedtet, der var i fokus. Så blev den afløst af kampen mod kulhydraterne. Men nu ser man i stigende grad en bred vifte af diætmuligheder, forbud og anbefalinger, der konkurrerer indbyrdes og influerer på den moderne kundes individuelle livsstil og valg af fødevarer.
En af tidens hotteste madtrends er raw food, hvor intet mad tilberedes over 42 grader. En anden trend er kommet med udgivelsen af bogen “Kernesund familie”, der har solgt mere end 130.000 eksemplarer. Kernesund familie har fået en god del af danskerne til at bandlyse mælk, hvede og sukker og i stedet skrue op for indtaget af frugt, nødder og grøntsager – på trods af, at Sundhedsstyrelsen har advaret imod bogen.
I februar udkom Jonathan Safrans bog “Om at spise dyr”, der stiller skarpt på etikken omkring slagtedyr. Nogle spår, at bogen vil blive biblen for en massebevægelse mod kødproduktion, som i forvejen udfordres af det faktum, at 18% af verdens samlede CO2 udslip kommer fra kødproduktionen.
Individuelle diæter for et sundere liv
Listen over hotte diæter, gode råd og bandlyste produkter i tiden, er altså lang og der er utvivlsomt noget sandhed at hente i nogle af dem - selvom det videnskabelige grundlag variere voldsomt. Det er diæter der skal gøre os sundere. Sundhed ligger som et implicit krav i tiden.
Derfor vil der I løbet af de næste par år komme et endnu større fokus på mad og måden den fremstilles på. Et fokus der forhåbentligt vil betyde, at vores fødevareproduktion og –vaner bliver både bedre og sundere. Men lad os samtidig håbe, at der engang imellem fortsat vil blive plads til både bøffer, varm chokolade og fødselsdagsboller af ren hvedemel med smør, som vi kender dem fra det traditionelle fødselsdagsbord.
