Fødevarebranchen venter prisstigninger
Ifølge en ny konjunkturanalyse fra Landbrug & Fødevarer, venter hver tredje virksomhed i den danske fødevaresektor, at de vil sætte prisen op på deres produkter.
- Det er mit indtryk, at efter at vi i en periode så kraftigt stigende priser i fødevaresektoren, er aftalerne mellem producenterne og detailhandelen blevet kortere, således at et højere prisniveau vil slå igennem over for forbrugerne hurtigere end tidligere, vurderer økonom og teamleder Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.
På eksportmarkederne er det kun 26 pct. af de deltagende virksomheder, som på kort sigt regner med stigende priser. 69 pct. af de adspurgte tror på »omtrent uændrede priser«, oplyser avisen.