Ny ejer til fiskefabrik
Danmarks største fabrik til filetering og marinering af sild er tæt på at blive solgt. Det bekræfter bestyrelsesformand Axel Groth.
-Vi har ekstraordinært bestyrelsesmøde 3. januar med den dagsorden at give bestyrelsen bemyndigelse til at afhænde virksomheden til en ny ejer, siger Aksel Groth til dagbladet.
Og der er en køber inde i billedet, men denne ønsker dog at være anonym lidt endnu, oplyser bestyrelsesformanden til avisen.
Pelagic Skagen blev etableret i 2007 ved en fusion mellem Havfisk Skagen A/S og P. Anthonisen Aktieselskab Fiskeeksport og Filetfabrik. Siden da har fiskefabrikken kæmpet med røde tal på bundlinjen, senest i størrelsesordenen 6 mio. kr. Også for 2010 forventer ledelsen underskud.