23948sdkhjf

Inco-udvikling som ventet

Den andelsejede fødevaregrossist har sluttet regnskabsåret 2009/10 med et underskud på 60 mio. kr.
Inco Danmarks omsætning faldt sidste år med 9 pct. til godt 1,7 mia. kr., skriver Børsen i dag.

Nedgangen skyldes den generelle markedsudvikling og et frasalg af aktiviteter inden for råvarer til bagerisektoren. Samtidig er Incos egenkapital mere end halveret til 46 mio. kr.

- Men selvom der ikke er vækst i markedet, er vi kommet pænt ind i det nye år med en fornuftig kundetilgang. Markedet er fortsat hårdt, men jeg mener, at der er lyse fremtidsudsigter for Inco.
Dels i kraft af vores udbud og kvalitetsprodukter, og dels fordi der er meget, vi kan gøre strategisk, siger Mikael Hee, der netop er blevet udnævnt som ny midlertidig direktør.

Mikael Hee vil som et af sine første træk tage fat i Incos logostikfunktioner. Her ser han et væsentligt forbedringspotentiale både i indeværende og næste regnskabsår. Desuden skal der ske en såkaldt strategisk repositionering, fortæller han.

- Vi vil se på, hvad det er for kunder, vi kan skabe mest værdi for. Vi har nok haft lidt for mange storkunder, som det har været relativt svært at tjene penge på. Nu fokuserer vi mere på mellemsegmentet, hvor vi har en god styrke, siger Mikael Hee til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078