Konkursbo skal sikre løngaranti
Bestyrelsesformand ville lade produktionen fortsætte på Pelagic Skagen efter gårsdagens udmelding om konkurs. Men de ansatte har ikke fået løn for de sidste 14 dage, hvorfor fagforeningen 3F nu kræver en bankgaranti.
- De har forladt arbejdspladsen efter bestyrelsesformanden Aksel Groth tirsdag morgen informerede dem om, at bestyrelsen har afleveret en konkursbegæring til skifteretten, forklarer Morten Dahlberg, formand for 3F Frederikshavn.
De ansatte har ikke fået udbetalt sin seneste løn, der dækker en 14-dages periode. De penge skal Lønmodtagernes Garantifond udbetale, så snart der er udpeget en kurator.