23948sdkhjf

Økologiplan støttes af 70 procent

Et flertal af danskerne gerne vil have mere økologisk landbrug viser ny undersøgelse.
70 procent af danskerne bakker op om økologisk produktion af fødevarer, som et alternativ til det konventionelle landbrug. Det viser en ny undersøgelse om økologi, som Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening. Dermed ser der ud til at være der bred opbakker til regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal.

- Forbrugerne vil gerne have valgmuligheder, og undersøgelsen viser, at forbrugerne deler regeringens ambition om at skabe en markant forøgelse af det økologiske areal. Da det er efterspørgslen fra netop forbrugerne, der skal få landmænd til at omlægge til økologi, tyder det godt for udviklingen i det økologiske areal de kommende år, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Vil sætte turbo på økologiske arealer
Danmarks Naturfredningsforening der har fået lavet undersøgelsen efterlyser at staten går foran ved at omlægge offentlige arealer til økologi.

- De seneste tal viser, at 26 procent af statsejet jord bliver dyrket økologisk. Til sammenligning er det i øjeblikket syv procent af landbrugsjorden generelt. Men det økologiske areal er stigende. Den udvikling, vil vi gerne vil have sat turbo på i regeringen og derfor fremlægger jeg i næste måned et politisk udspil, der skal skubbe udviklingen videre i den rigtige retning, siger fødevareministeren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093