23948sdkhjf

Fiskernes Fiskeindustri i Kina-offensiv

Efter 10 års eksklusion fra det kinesiske marked kan producenten af fiskemel atter se frem til at sælge sine produkter østpå.
Skagen-virksomheden Fiskernes Fiskeindustri har ikke været på det kinesiske marked siden år 2000, efter stormagten lukkede for al import af fiskeprodukter af frygt for at føre kogalskab ind i landet. Det skriver Nordjyske.

Fiskernes Fiskeindustri eksporterer i forvejen fiskemel til Vietnam, Sydkorea, Japan og Taiwan.

- Vi har nu dokumentation for, at vi igen kan eksportere til Kina, og et besøg hos kinesiske importører og slutbrugere indenfor forskellige områder kommer også til at indgå i programmet, når vi i foråret er på den årlige handelsrejse til lande i Asien, fortæller direktør Morten Broberg til netavisen.

Han glæder sig over åbningen til endnu et stort marked, men frygter at der kan blive problemer med at følge med på råvaresiden, hvor der er indført nye kvoter på brislinge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078