Netsupermarkeder mærker fremgang
En rundspørge viser, at antallet af kunder er steget markant i landets netsupermarkeder.
Nemlig.com, som er en af de yngste spillere på markedet, fortæller dog gerne om virksomhedens vækst:
- Vi har oplevet en stor efterspørgsel, og vi har nu over 2000 kunder om ugen, så vi er meget tilfredse med vores fremgang, siger direktør for Nemlig.com, Stefan Plenge til TV2.
Niels Kornum, lektor ved CBS og ekspert i i dagligvarer og detail- og e-handel, vurderer at dagligvarer på nettet omsætter for omkring 3-400 mio. kr. ud af et samlet dagligvaremarked på 100 mia. kr.
Men der ligger stadig et arbejde i at få danskerne til at handle dagligvarer på nettet.
- På trods af den positive udvikling, så ser man ikke, at de reklamerer for handel på nettet. Det kan skyldes, at man først skal have styr på driften. Butikkerne skal i første omgang kunne håndtere de kunder, de har, så der ikke opstår svigt i deres distributionssystem og dermed skræmmer de eksisterende kunder væk. Det vil jo give dårlig omtale, påpeger Niels Kornum.
Han vurderer, at der fortsat vil være et stort potentiale for netsupermakederne. Så snart de har fået deres systemer stabiliseret, vil salget kunne stige yderligere, kommenterer han.
Handler du dagligvarer på nettet?
Giv din mening til kende i Food Supplys poll, til højre på denne side.