23948sdkhjf

Medarbejdere opgraderes for 67,3 mio. kroner

Et nyt projekt "medarbejdere i verdensklasse" skal opgradere op mod 1100 ansatte i det sjællandske til at blive både bedre til og gladere for deres arbejde. Fire store spillere inden for fødevareerhvervet er involveret i projektet.
Bag projektet står de seks virksomheder KRAM Madservice og Sun Chemical fra Køge, Stryhns fra Roskilde, Royal Unibrew fra Faxe, Bisca i Stege og DNP Denmark i Karlslunde.

- Vi skulle gerne få nogle medarbejdere med gode kompetencer. Og det skal være skægt at gå på arbejde, lyder det forventningsfuldt fra Michael Nielsen, adm. direktør, Kram Madservice.

Projektet kommer til at strække sig over tre år og er budgetteret til 67,3 mio. kr.

Vækstforum i Region Sjælland har netop bevilget EU-midler til at dække halvdelen af udgifterne.

Erhvervs- og Byggestyrelsen mangler endnu at give en endelig godkendelse, før projektet efter planen kan skydes i gang pr. 1. april i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11