23948sdkhjf

Klumme: Serviceinnovation for fødevarevirksomheder

Nyt netværk sætter fokus på serviceinnovation i fødevarebranchen. Og hvorfor nu det, fristes man til at spørge, for fødevarevirksomheder er jo fremstillingsvirksomheder, ikke servicevirksomheder..eller er de?
Klumme af Thomas Krogh Hansen, Innovationskonsulent ved AgroTech

En af kapaciteterne indenfor åben innovation er Henry Chesbrough, der har udgivet flere bøger bl.a. ”Open Services Innovation”, hvor temaet er service som driver for innovation. I denne bog er en af pointerne, at alle virksomheder bør se sig selv som servicevirksomheder. Argumentet er, at det på den lange bane er umuligt at opretholde konkurrencemæssige fordele baseret på produktfordele alene. Typisk indgår service som et af de sidste led i værdikæden, men ved at tænke service ind i hele værdikæden, ændres fokus på forretningen totalt og der vil blive åbnet op for innovation.

Åben innovation og service
Fødevarevirksomheder er vant til at arbejde med innovation i relation til produkter, ikke – eller kun i begrænset omfang - i relation til service. Og der er tale om to vidt forskellige ting, fordi service er en uhåndgribelig størrelse og det derfor er vanskeligt at forudsige forbrugerbehov uden at være i et tæt samspil med brugerne, så man kan afdække, hvad de reelt set vil betale for.
Netop derfor er der behov for mere åbenhed, ikke kun i forhold til brugere og kunder, men også i forhold til andre virksomheder. Ofte kan den enkelte virksomhed ikke selv kan levere hele den løs-ning, der eftersørges og derfor bliver samarbejde med andre, f.eks. på tværs af brancher, helt es-sentielt.

Fødevare- og servicevirksomhed
Begynder man som fødevarevirksomhed at se sig selv også som en servicevirksomhed, og tænker service ind i hele værdikæden, vil man forandre sin forretningsmodel, så den bliver en platform, som andre kan slutte sig til og videreudvikle. Og det er netop hele idéen med åben innovation, at man ikke er sig selv nok, men kan udvikle forretningen langt mere effektivt ved at invitere eksterne inte-ressenter med til udviklingsfesten. Virksomheden vil være sikret langt større konkurrencekraft, hvis denne er baseret på både produkt- og samarbejdsfordele, da sidstnævnte er meget vanskeligt at kopiere for konkurrenterne.

Serviceinnovation i fødevarebranchen
AgroTech er med i innovationsnetværket Service Platform, som samler virksomheder og forskere med det mål at styrke innovationskraften og dermed væksten i serviceerhvervene. Netværket arbejder for at øge videndeling og samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og andre netværk i og uden for landets grænser.
AgroTechs rolle i netværket er at identificere udviklingsmuligheder baseret på serviceinnovation i fødevarebranchen. Konkret sætter vi i projektet fokus på værdikædebaseret forretningsudvikling i fødevaresektoren.

Hvem kan være med i Service Platform?
Service Platform er et landsdækkende netværk, som er åbent for alle virksomheder, der er interesse-ret i at udvikle deres serviceydelser og forretning.
Netværkets virksomheder får adgang til den nyeste brancherelevante viden, best practice og sidste landvindinger inden for serviceinnovation.
Som del af Service Platform bliver virksomhederne tilbudt en bred vifte af aktiviteter, der spænder fra workshops og seminarer til længerevarende innovationsforløb og deltagelse i innovationsprojek-ter sammen med andre virksomheder og forskere fra ind- og udland.

Kilde: AgroTech

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078