23948sdkhjf

Restaurantgæst betalte 7.335,- for meget

Randers-restauratør er klar med kvajekage
Restaurant Bistroteket i Randers leder efter to gæster, som tirsdag spiste for 815 kroner. Da den ene af dem betalte, kom tjeneren til at taste et ekstra nul på dankortmaskinen, og gæsten kom således til at betale 8.150 kroner.

Det skriver TV2 Østjylland på sin hjemmeside.

Bistroteket har nu sat en eftersøgning af de to gæster i gang på Facebook, så gæsten med dankortet kan få sine penge retur.

Peter Nøhr, der er medejer af Bistroteket, er klar med kvajekage, når gæsterne kommer tilbage.

- De får pengene ført tilbage med det samme, og mon ikke der falder en jordbærtærte af som undskyldning, siger han til tv-stationen.

Den ekstra dyre menu bestod i øvrigt af læsøtarteletter, porchetta og to øl til hver gæst.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062