23948sdkhjf

Store smil i smiley-ordningen

Restauranter og butikker har bedre og bedre styr på hygiejnen. 86,5 % fik i 2010 tildelt en storsmilende smiley af Fødevarestyrelsen.
Antallet af smiley’er er steget støt siden introduktionen for 10 år siden. I 2010 fik 86,5 % tildelt den glade smiley, en lille stigning i forhold til de 86,2 % året forinden.

- Det er en beskeden stigning, men jeg er rigtig godt tilfreds med, at fødevaresikkerheden ligger på et så højt niveau. Da smiley’erne blev introduceret for snart 10 år siden var der 70 procent, som fik en glad smiley, siger kontorchef Bettine Aundrup, Fødevarestyrelsen

Halvdelen af landets butikker og restauranter har i dag en elite-smiley hængende. Det er en tredjedel flere end da systemet blev lanceret i 2008. Elite-smiley’en kommer i hus, når der har været 4 glade smiley’er i træk.

Inspiration for udlandet
Den danske smiley-ordning har været inspiration for fødevaremyndigheder og forbrugere i mange lande.

Eksempelvis i Tyskland, hvor delstaten Berlin har besluttet sig for en ordning efter dansk forbillede. Samtidig overvejes det at indføre smiley'er i forbundsrepublikken Tyskland.

I Finland har fødevarestyrelsen, Evira, besluttet at gennemføre et pilot-projekt i et antal byer, for at vurdere virkningerne. Pilot-projektet ventes sat igang denne vinter, og skal løbe et årstid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078