23948sdkhjf

Kaffeproducent presses af priser

En kaffepris på himmelflugt betyder, at Merrild Kaffe konstant må opjustere prisen på det endelige produkt. Priserne ser ud til at fortsætte i vejret.
Kombinationen af spekulation i kaffemarkedet, stigende efterspørgsel og udsigt til dårligere høst det kommende år er ensbetydende med, at udviklingen sandsynligvis fortsætter.

For Merrild Kaffe betyder stigningerne, at firmaet løbende må opjustere priserne. Farten i prisstigningerne betyder, at det kan være svært for producenterne at følge med. Behovet for råvarer betyder dog, at der ikke er andre muligheder end at følge udviklingen og købe de dyre bønner:

- Jeg kan se, at det kaffe, der er på vej hjem til os, er dyrere end det, vi har på lager nu. Vi er ikke færdige med at regulere priserne opad, siger Merrilds adm. direktør Jan Sterobo til Børsen.

Prisen fordoblet på et år
De seneste år er prisen på de 2 bønnetyper Robusta og Arabica steget henholdsvis 80,3 % og 83,4 %. I kroner og ører har det betyder, at prisen er på en pose kaffe fra Merrild er steget fra 30 kr. for et år siden til 50-60 kr. i dag. Det kan sagtens blive endnu dyrere:

- Jeg skal hilse og sige, at det her er lidt af en udfordring. Prisen kan nemt komme over en halvtredser, og der skal ikke ret meget til, for alle er pressede i øjeblikket, siger Jan Sterobo.

Vurderingen deles af indkøbschef ved Dansk Supermarked, Michael Svendsen, som også forventer, at måtte hæve prisen på kaffe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093