23948sdkhjf

Ægtepar laver italiensk cateringfirma

Men det bliver uden pizza
I Engesvang vest for Silkeborg åbner en ny cateringvirksomhed, Daci, med italienske retter 1. oktober: Anna og Donato Cordasco vil ikke lave pizza, men alt muligt andet: Kødretter, pastaretter, italienske tapas, antipasti og mange slags kager, skriver Ikast Avis.

Ægteparret satser på at lave mad til alle former for fester, arrangementer og sammenkomster samt mad ud af huset og kage hver dag.

- Vi vil lave specialiteter fra de egne, vi kommer fra. Specialiteter også med fisk og lam. Vi vil i det hele taget lave god, italiensk grundmad helt fra bunden, fortæller parret til avisen.

Han er uddannet kok i Italien, mens hun er uddannet inden for økonomi og marketing. Og da de var på tredje date for 10 år siden, aftalte de ifølge Ikast Avis to ting: De ville have børn, og de ville have et sted, hvor de kan lave italiensk mad fra bunden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079