Daka i tysk alliance
Saria-gruppen og Daka har indgået en principaftale, som indebærer, at Saria overtager 51% af Daka. Dakas andelshavere skal dog godkende aftalen.
Saria-gruppen står til at overtage 51% af Daka, hvis beslutningen godkendes af Dakas andelshavere samt konkurrencemyndighederne.
Siden 2006 har Saria og Daka samarbejdet om udvikling af biodiesel. Saria sidder på 10 % af Daka's biodiesel-fabrik i Løsning, og har bidraget med stor tekniske know-how i konstruktionen af anlægget.
Ud over forarbejdelse af animalske biprodukter til protein- og fedtprodukter til foder og gødning producerer Daka også blodplasma produkter til anvendelse i konsum og dyrefoder. Via datterselskabet Daka Biodiesel fremstilles også højkvalitets 2. generations biodiesel på grundlag af animalsk affald.