23948sdkhjf

Norsk koncern spiser danske småkager

Bisca, der står bag mærkerne Bisca, Karen Volf og Bakkegaarden, overtages af den norske fødevarekoncern Scandza.
De seneste år har Bisca haft en særdeles positiv økonomisk udvikling. Den stærke økonomi og solide markedspositioner i Norden har gjort selskabet til en meget attraktiv virksomhed.

Den positive udvikling har fået norske Scandzas til at købe kage- og kikseproducenten. Handlen afventer nu endelig godkendelse hos konkurrencemyndighederne i Norge.

- I løbet af de senere år har Bisca realiseret store forbedringer både kommercielt og i form af effektiviseringer på tværs af koncernen, ikke mindst på grund af det fantastiske team vi har. Jeg ser frem til at kunne fortsætte denne succes som en del af Scandza udtaler Leif Bergvall Hansen.

Arbejdet på at gøre fabrikken attraktiv
Bisca har gennem de senere år implementeret en ny strategi med fokus på mere forædlede kager småkager og kiks, og har på den måde været i stand til at forbedre de økonomiske resultater markant. Samtidig er det lykkedes selskabet at blive markedsleder i Danmark og styrke sin position i Norge og Sverige

De sælgende aktionærer består af LD Equity, Helsingør Fællesbageri, Bisca Holding, Dansk Erhvervsinvestering og Nykredit Realkredit samt en gruppe af private investorer.

- Vi er meget tilfredse med den flotte udvikling Bisca har været igennem de sidste 5 år. Ledelsen har gennemført en succesfuld turnaround gennem blandt andet optimering af logistik- og produktionsleddet samt lancering af nye produktkategorier. Vi realiserer et godt afkast på vores investering og vi er ikke i tvivl om, at ledelsen fortsat kan skabe værdi under de nye ejere, udtaler partner Niels Retbøll.

Norsk selskab med amerikansk ejer
Scandza, der er ejet af det amerikanske investeringsselskab Lindsay Goldberg, er etableret med det formål at investere i og udvikle selskaber indenfor fødevareindustrien, og købet af Bisca er derfor et væsentligt element i Scandzas strategi og er medvirkende til at styrke Scandzas position i Norden.

I forvejen ejer Scandza den norske chipsproducent Sørlandschips og Norges 2.største mejeri Synnøve Finden.

Bisca har administration og produktion samlet i Stege på Møn. Her bages småkager, kiks og kager på 18 bagerilinjer, der producerer ca. 15.000 tons kiks, småkager og kager om året, og er daglig arbejdsplads for omkring. 400 medarbejdere. Bisca har en omsætning på ca. 730 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094