23948sdkhjf

Milliarder at spare på mindre madspild

Et helt nyt projekt ”Bæredygtig Bespisning” skal bidrage til at mindske det store madspild, der opstår, når vi danskere spiser uden for hjemmet.
Det nye projekt løber frem til udgangen af 2012 og skal analysere og mindske madspild i food service-sektoren, dvs. i fx kantiner, forlystelsesparker, hoteller, konferencecentre og festivaler. Denne sektor oplever i disse år vækstrater på omkring 25 %, og i takt med væksten stiger spildet tilsvarende.

Spildet udgør op til 40 % af de indkøbte råvarer, og projektet skal blandt andet bidrage til at få det tal ned på 10 %. Præcist hvor meget spildet udgør i kroner, er der ikke tal for på food service-området, men det er meget stort. Til sammenligning viser beregninger, at det samlede spild i husholdningerne i Danmark er på ca. 16 mia. kr. årligt.

Bæredygtig innovation
Projektet ledes af GTS-instituttet AgroTech, og et centralt element er at minimere madspildet, uden at maden bliver kedelig, ensformig eller uinspirerende. En af opgaverne bliver derfor at få udbyderne af måltider til at tænke i både sund, indbydende og bæredygtig mad samtidig med, at madspildet minimeres, og at der dermed også kan spares penge.

- Udover at skabe modeller for at reducere madspild, forventer vi at opnå endnu flere gavnlige effekter, fx muligheden for et større udbud af kvalitetsfødevarer, etablering af en form for ”systemeksport” af særlige danske food service-løsninger og en øget beskæftigelse i vores lokale fødevareproduktion. Samtidig forventer vi at opleve en generel styrkelse af dansk oplevelsesøkonomi som et stærkt brand ved at tænke bæredygtighed ind, siger projektleder Johanne Birn fra AgroTech.

Der bliver således tale om i højere grad at fokusere på bæredygtighed frem for forbrug, og projektet skal også omfatte nye måder at tænke innovation på inden for food service-området.

Blandt de virksomheder og institutioner der har givet forhåndsinteresse om deltagelse er:
AB Catering
DLG Food
Fregatten Jylland
IBM Danmark
Koldkærgaard Konferencecenter
Messecenter Herning
Northside Festival
Radisson Blue Scandinavia Hotel, Aarhus
Roskilde Festival
Syncrowd
The Show
Vestas Wind Systems A/S
Landbrug & Fødevarer
Danske TopAttraktioner
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
SIK - Instituttet För Livsmedel Och Bioteknik (Sverige)
VIA University College, Aarhus
Aalborg Universitet, forskningsgruppe Måltidsvidenskab & Folkesundhedsernæring (MENU)
AgroTech – Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation (projektleder)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078