Naturli' Foods klar med kyllinge-erstatning
Vil tage tre procent af markedet for kyllingekød
Det konstaterer Naturli’ Foods, som med indgangen til det nye år har lanceret et 100 procent plantebaseret alternativ til kyllingekød.
- Engang troede mange, at hakkedrenge kun kunne komme fra en ko. Hos os var der ingen hellige køer i forhold til at gøre noget godt for miljøet, så vi kom med plantefarsen. På samme måde vil vi gerne vise plantevejen ved at udfordre kyllingen med produktet Pipfri, som er lavet på danske ærter og kan bruges på helt samme måde som kyllingestykker i alle mulige retter, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.
- Vi har arbejdet rigtigt meget med råvarer, konsistens og smag, så Pipfri også med hensyn til smag og tekstur rammer plet, tilføjer han.
Henrik Lund forventer, at Pipfri kommer til at tage tre procent. af markedet for kyllingekød - et marked, som er på godt 35.000 tons fjerkræ i Danmark. Direktøren forventer også, at Pipfri har potentiale til at blive en stor eksportsucces.
Produktet lander i dag i køledisken hos alle landets godt 300 Rema 1000-butikker.