23948sdkhjf

Dansk app-teknologi indtager bagerierne

Napp skal hjælpe landets bagere med at følge efterspørgslen
Et samarbejde mellem bagerileverandøren CBP og den danske tech-virksomhed Napp skal gøre livet lettere for for landets bagere. De skal hurtigere kunne reagere på skiftende tendenser, udnytte muligheder og tilpasse deres sortiment, så det matcher forbrugernes efterspørgsel.

Det handler ikke mindst om at tilpasse sit sortiment i tide, så de rette produkter er på hylderne, mens efterspørgslen er der. Den udfordring kender man hos Orkla-ejede CBP, som er totalleverandør af ingredienser, produktløsninger og rådgivning til den danske bagerbranche.

- Som det er i alle brancher, er det også for vores kunder nødvendigt at følge med tidens nye tendenser. I dag ser vi, at flere og flere bagerbutikker ikke kun ønsker hjælp til bestilling af varer, men i endnu højere grad rådfører sig om kampagner, materialer og nye tiltag, som de kan implementere i butikkerne med det samme. Her kan vi bringe vores ekspertise − og nu også nye digitale løsninger − ind i billedet, siger Susanne Bentsen, der har titel af Marketing & Customer Business Developer hos CBP.

Samarbejdet med Napp, som står bag et it-værktøj af samme navn, betyder, at alle CBPs distriktschefer har it-værktøjet med på kundebesøg. Det henvender sig til B2B-virksomheder, som vil optimere markedsføringen ved at samle alt markedsførings- og salgsmateriale i én samlet digital løsning.

- Vi har en håndfuld dygtige distriktschefer, som konstant er på farten og besøger alle typer butikker. Kunderne har det til fælles, at de sælger brød og kager, men der er stor forskel på deres behov. Det stiller krav til vores distriktschefer, som skal være skarpe til at præsentere tilpassede materialer og kun tilbyde de produkter, som den enkelte bagerbutik efterspørger. Med Napp bliver vi endnu bedre og hurtigere til det, siger Susanne Bentsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094