23948sdkhjf

Danske cocktails har hul igennem til England

Nohrlund regner med, at nyt marked skal tegne sig for 20 procent af salget
Cocktail-kometen Nohrlund, med adresse i Hvidovre, har fået hul igennem til det engelske marked. Virksomhedens færdigblandede, økologiske cocktails bliver introduceret i England med Royal Unibrew som distributør, oplyser virksomheden.

Royal Unibrew købte majoriteten i Nohrlund sidste sommer.

- I løbet af de seneste tre år er efterspørgslen på pre-mixed cocktails blevet større og større, og opmærksomheden fra udlandet er voksende. 2019 bliver året, hvor Nohrlund for alvor skal testes af uden for landets grænser, konstaterer administrerende direktør i Nohrlund Søren Aamand.

Han forventer, at salget på det engelske marked vil udgøre omkring 20 procent af Nohrlunds samlede eksport i 2019.

I forvejen sælger Nohrlund sine cocktails i blandt andet Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne og Grønland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079