- Nogle siger, at vi snyder; men det gør vi ikke
Whiskey-elsker har lavet et amerikansk mikrodestilleri i Jylland
6
Billeder
- Og så har vi også en, der hedder Texas Longhorn Gin, hvor vi har puttet et græsstrå i hver flaske. Græsset kommer ude fra marken her bagved, hvor vi har tre longhorn-kreaturer gående. Jeg kan ikke love, at de har urineret på hvert enkelt strå, men der er en chance ..., siger Karl Povlsen. Foto: Henrik Kongsgaard
Af Henrik Kongsgaard
Han har besøgt omkring 200 destillerier i USA - rigtig mange af dem i bourbon-staten Kentucky, hvor han selv har været med til at lave bourbon i store mængder.
Og nu har Karl Povlsen så sammen med sin kæreste, Mathilde Ingvardsen, åbnet, hvad han kalder Danmarks første amerikansk-inspirerede destilleri. Det er placeret i en tidligere skolebygning i Knaplund i Midtjylland, og her har parret ifølge Karl Povlsen det tætteste, man kommer på en bourbonproduktion i Europa.
På Knaplund Destilleri kan han af gode grunde ikke lave helt ægte bourbon, for det må de kun i USA. En anden af de vigtige bourbonregler er, at det skal være fremstillet med brug af minimum 51 procent majs, og det krav kan Karl Povlsen til gengæld opfylde.
- Det er p.t. ikke til at få fat i egnet majs i Europa, så vi importerer det fra USA. Ikke som majskorn, men som del af en færdiglavet sirup, der indeholder 65 procent majs, 21 procent rug og 14 procent byg. Vi SKAL bruge majs her på Knaplund - det gør ingen andre whiskeyproducenter i Europa, konstaterer han.
Whiskey-produktionen med USA-sirup ender muligvis med kun at være et forsøg. Karl Povlsen har således for nylig fundet frem til en dansk landmand, som måske inden længe kan levere egnede majskorn til Knaplund.
Ny metode uden fadlagring
Til selve destillationen har Karl Povlsen både et par klassiske amerikanske apparater og et topmoderne, hollandsk destilleri, der er computerstyret. Sidstnævnte har han investeret omkring 250.000 kroner i, og det kan håndtere 500 liter ad gangen.
Når Karl Povlsen lagrer sin whiskey, gør han det gerne på egetræsfade, sådan som det sig hør og bør. Men han er også begyndt at bruge en helt anden metode, hvor produktet bliver lagret i en såkaldt modningsgenerator, han selv har udviklet i en rustfri ståltank. En spiral af amerikansk egetræ afgiver den farve og den smag, som normalt kommer ud af egetræsfadet.
- I den generator speeder vi hele processen op, så det, der vil tage et halvt eller et helt år i et fad, nu kan gøres på to døgn. Vi bruger blandt andet ultralyd, hvilket er med til at få det hele til at gå hurtigere. Alt i alt udfordrer vi de traditionelle og ældgamle produktionsmetoder - for os handler det ikke om processen, men om resultatet, konstaterer Karl Povlsen.
- Nogle siger, at vi snyder - men det gør vi ikke, for jeg fortæller præcis, hvordan vi gør, understreger han.
Mest gin
Siden Knaplund Destilleri åbnede sidste år, er det trods Karl Povlsens whiskey-interesse ikke whiskey, han har produceret mest af. Langt den største del af produktionen - cirka 80 procent - har været gin.
Resten er fordelt på både whiskey, vodka, akvavit, brandy, lidt julesnaps og så en hel del moonshine: Ulagret whiskey, som har sit navn fra dengang spiritus var forbudt i USA, og hvor det derfor blev fremstillet i al hast i månelysets skær.
Det whisky-agtige produkt, Knaplund Distillery laver med den hurtige ultralydsproces, sælger han således også som Moonshine.
Mens den midtjyske spiritusproducent selv destillerer moonshine-alkoholen, forholder det sig modsat med Knaplunds gin, som destilleriet ikke laver fra bunden:
- Vi køber rå hvedealkohol med et alkoholindhold på 96,3 procent, og så vander vi det ned til 30-40 procent, putter det i en ståltank med urter og re-destillerer det derefter. Det er sådan, langt det meste gin i verden bliver lavet, så det er heller ikke snyd, påpeger Karl Povlsen.
Han har indtil videre udviklet og produceret fem ginvarianter, hvoraf den mest populære er Gin Magic med hibiscusblomst. Den bliver pink, når den mixes med tonic.
- Og så har vi også en, der hedder Texas Longhorn Gin, hvor vi har puttet et græsstrå i hver flaske. Græsset kommer ude fra marken her bagved, hvor vi har tre longhorn-kreaturer gående. Jeg kan ikke love, at de har urineret på hvert enkelt strå, men der er en chance ...
- Det er bare en gimmick. Folk synes ikke, det er ulækkert, og vi har jo også desinficeret græsset, siger Karl Povlsen.
