23948sdkhjf

- Whiskey-boomet er helt vildt

Knaplund Destilleri er kommet med på en vogn i fuld fart
Selv om Karl Povlsen er glad for, at han med sit nye Knaplund Destilleri i Midtjylland er kommet med på whiskey-vognen, kan han også godt være lidt bekymret for fremtiden:

Han følger konstant med i, hvad der foregår på området, og udviklingen er helt vild, konstaterer han.

- Der bliver investeret så mange penge i whiskey i verden lige nu, specielt i USA. Destillerierne pibler frem overalt - hver gang jeg er i USA, er der kommet 20 nye. Om fem år er der så meget whiskey, at jeg ikke ved, hvad der sker, forudser Karl Povlsen.

Indtil videre er han dog ret sikker på, hvad der sker: I år kommer Knaplund Destilleri formentlig til at producere omkring 10.000 liter spiritus - mest gin - og den mængde må gerne være omtrent fordoblet i løbet af få år.

Indtil der for alvor kommer gang i whiskey-produktionen i Knaplund, har Karl Povlsen under alle omstændigheder masser af whiskey at tilbyde kunderne. Han har for nylig fået fire tønder á 200 liter bourbon hjem fra Kentucky. hvor han selv har været med til at fremstille den særlige whiskey-type på et destilleri, han har arbejdet midlertidigt på. I alt har han 20 tønder, altså 4.000 liter, fra den produktion, men det har trukket lidt ud med at få det hele til Danmark på grund af nye afgiftssatser.

Bornholm og Jim Beam

Karl Povlsen vurderer, at han de seneste 10 år har besøgt omkring 200 amerikanske destillerier, og han husker tydeligt sit første besøg.

- Jeg var via mit daværende arbejde på en messe i Louisville i Kentucky, og dér dumpede jeg ned midt i det område, hvor næsten al whiskey
Det myldrer frem med destillerier i Danmark, hvor kæmpesuccesen Stauning Whisky efterhånden langt fra er alene om at gøre sig bemærket.

Bare i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger der inden for en køretur på en halv times tid tre andre destillerier, som alle er dukket op i løbet af det seneste års tid: Lowlands, der laver snaps, gin-destilleriet West Coast Gin og Knaplund Destilleri, der fremstiller både whiskey og andre former for spiritus.

Andre steder i landet er destillerier som Sall Whisky Distillery i Sall og Østersøens Brænderi i Rønne opstået for nylig.
produceres i USA. Så en søndag tog jeg ud og besøgte Jim Beams destilleri, fortæller vestjyden, der derefter var solgt.

Nogen tid forinden havde han været på Bornholm, hvor han besøgte Vineriet Lille Gadegård - og hvor indehaveren trak ham med ud bagved og viste, at han var i gang med at lave whisky, som det typisk staves uden for Irland og USA.

- Lille Gadegård lavede den første whisky i Danmark, selv om jeg godt ved, at flere andre "claimer" det. Dengang gik jeg selv og tumlede med tanken om at lave et vineri eller et bryggeri, men efter besøget på Bornholm tænkte jeg, at "et destilleri var måske også noget, man kunne lave", husker Karl Povlsen.

Så fulgte besøget hos Jim Beam, og resten er historie, som man siger ...

Med til historien hører, at Karl Povlsen er en decideret iværksættertype, som ikke kan nøjes med at producere alkoholiske drikke. Han går snart i gang med at arrangere bourbonrejser til Kentucky, og på den nedlagte skole, hvor Knaplund Destilleri er indrettet, driver han og kæresten også et ferie- og kursuscenter.

De supplerer med biltræf og musikarrangementer på markerne bag skolen, de får produceret kødprodukter af Texas Longhorn-kvæg, og de har også en import af tønder, som de sælger til andre destillerier/bryggerier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109